Mathias Møller Jørgensen blev i weekenden den 18. & 19. marts 2017 Danmarksmester i Omnium på cykelbanen i Ballerup Super Arena. Titlen kom i hus efter 6 forskellige løb/discipliner hvor Mathias i alt konkurrerede mod 18 andre ryttere.
Disciplinerne og Mathias resultater var:
· 1. løb var en flyvende omgang (250 meter), her kom Mathias ind på en flot 2. plads.
· 2. løb var almindelig scratch, et løb på 40 omgange. Mathias vandt denne disciplin.
· 3. løb var individuel forfølgelsesløb på 3000 meter, her fik Mathias en 3. plads.
· Efter første løbsdag havde Mathias lagt sig i front med 114 point og 8 point ned til andenpladsen.
· 4. løb var et udskilningsløb, hvor der er spurt hver 2. omgang. Her sluttede Mathias som nr. 2 men var stadigvæk samlet førende rytter.
· 5. løb var 1000 meter på tid, og her sluttede Mathias også som nr. 2. Mathias var nu 16 point foran rytteren på 2. pladsen.
· 6. løb pointløbet køres over 42 omgange med spurt hver 6. omgang. Her viste Mathias, at han havde fuldstændig kontrol over løbet og de ryttere der kunne true hans placering.
Et kæmpe tillykke til Mathias, fantastisk præstation.